Hornfiskekonkurrence 2025
- kontakt9810
- for 3 dage siden
- 1 min læsning
Lørdag d.10. maj, holdt vi traditionen tro hornfiske konkurrence. En hyggelig dag, med en dejlig morgenmad og en god kop kaffe inden vi stævnede ud på en blikstille fjord. For nogle blev morgenmaden dagens højdepunkt, mens andre formåede at få de, på dagen, noget drilske hornfisk i tale. Dagens længste på 76,5 cm blev taget af Anders. Dagens indsats blev lagt af Liam der som eneste junior tog kampen op med alle de aldrende hoveder. En stor tak skal lyde til alle der deltog og til Leon fra Jagt og lystfiskerhuset for støtten til de fine præmier. Vi glæder os allerede til næste år, med forhåbentlig endnu flere juniordeltagere.

Comments