Fredag aften d.2.2 2018 var der åben klubaften i foreningen hvor der både blev serveret kaffe og kage, samt kold røget ænder fra fjorden. Der blev også vist en ny type lokkeænder frem som der vist bliver skrevet lidt om på strandoghavjagt.dk Der blev holdt et større oplæg omkring sikkerhed og udstyr hvor alle bød ind med erfaring og viden. Dette er der kommet et sikkerheds skriv ud af som vi opfordre alle til at læse.
Fredag d.2.2 afholdte Roskilde strandjagtsforening åben klubaften.
Her blev der blandt andet sat fokus på sikkerhed til søs.
Målet var sammen at komme tættere på en bedre og en mere sikker løsning for jægere til søs. Yderligere var målet at jagten og bevægelses friheden ikke blev hindret i sådan et omfang, at jægere ikke ville bruge metoden, samt stadig muligt i en nødsituation at kunne holde sig tør og varm i en længere periode, så de kunne redde sig selv eller overleve frem til hjælp.
Først blev der fremvist videoer fra trygfonden ”sejlsikkert” som et godt indspark til at huske og bruge vesten og altid have vesten på til søs, også under udførelsen af selve jagten.
Derefter blev videoen fra Danmarks jægerforbund og Forsvarets Operationscenter set, her er en række gode råd der er værd at tage med i sine overvejelser inden der drages til søs.
Efter videoen fulgtes linket til Danmarks Jægerforbunds strand og havjagts udvalgets egne sikkerheds-skriv, hvor der blev opfordret til at læse det, det blev derefter drøftet med fokus på tørdragt.
Redningsvest Svømmevest Andre typer af veste.
Den klassiske orange redningsvest tilbyder de gode farver på vandet ift. nødsituationer og holder hovedet over vandet ved mistede bevidsthed. Den skal dog bæres uden på alt tøj og en anorak eller andet må ikke trækkes ind over, da den muligvis mister sin funktion til at holde hovedet over vand ordentligt. Den er stort set umulig at skyde fra, hvilket gør vesten ubrugelig da det ville betyde at jægerne med stor sandsynlighed vil tage den af under udførelse af jagt.
Svømmevesten findes i flere udgaver, både alm. Vest men også kajakveste som er mere frie i skulderne hvor du både kan bære en anorak ud over og hvor skulderne er frie så der kan skydes ordentligt og ugeneret.
De er ofte udstyret med gode lommer og muligheder for nødudstyr, kniv, kompas osv. Dog holder disse ikke dit hoved over vand hvis du mister bevidstheden grundet nedkøling, slag til hovedet m.m.
Selv-oppustelige veste går fra brystet og bag om nakken og ned på brystet igen. De fylder ikke meget og kan fås med CO2 patronen i den højre eller venstre side så den ikke er i vejen ved skuldring. De holder hovedet over vand og er selvudløselig samt kan udløses manuelt. De tilbyder dog ingen lommer til udstyr og må ALDRIG bæres under en anorak eller anden form for jakke.
Manuelt CO2 redningsbælte er den der fylder mindst af de 4 modeller og er ikke i vejen ved skydning og heller ikke hvis man ligger på maven, den virker som et bælte og kan også virke som vadebælte der holder vandet delvist ude af dine waders.
Den kan indeholde en lille smule udstyr som feks et lille kompas og knæklys.
Den kræver dog bevidsthed og evnen til manuelt selv at udløse den samt tage den over hovedet hvorefter den fungerer som en svømmevest.
Strobelys eller vandtæt lommelygte på monteret din redningsvest samt en fløjte i vesten er et godt tip. Tilført af JensM
Dragter: Våddragt, Flydedragt, Tørdragt og overlevelses dragt:
Våddragt blev der hurtigt hoppet over og alle var stort set enig i den ikke er egnet til strand og havjagt.
Flydedraget som ofte bliver brugt på motorbådsjagt og lignende er en tykkere dragt, der holder en varm, også delvist hvis du er faldet i vandet. Nogle lever også op til at der ikke skal bruges redningsvest. De er dog tykkere, har dårlig åndbarhed, nedsat bevægelses frihed samt forringet skuldring og kommer uden ordentlige muligheder for at lade vandet. Hvis man ryger i vandet holder den en flydende enten med eller uden redningsvest, dog tager den vand ind og forringer din overlevelses rate betydeligt i koldt vand.
Tørdragt (IKKE DYKKERDRAGT) er en skal du have ud over din inder-beklædning. Den har høj komfort, bevægelses frihed samt åndbarhed og kommer i let til kraftigt materiale som er en 3 til 4 lags membran. De kan have åbning i front eller ind over ryggen eller være 2-delt, de fleste dragter er født med et tissehul både til mænd eller kvinder og kan eftermonteres hvis de mangler. De kommer i en semi-dry og dry udgave.
Semi-dry har en neopren-halskrave for bedre komfort, den kan tage en lille smugle vand ind lige under kæntring. En Dry dragt kommer med latex krave i halsen og sikre ingen vand kan slippe ind, den er strammere og tager lidt komfort. Tørdragter kan købes med faste støvler eller uden, eller fås med en fast sok i feks Gore-tex, neopren eller latex.
(Anders’ forslag) er at vælge en tørdragt uden fast støvle så du kan have forskellige støvler i størrelse ift. behov af din påklædning efter sæsonen og aktivitets niveau.
Støvler til tørdragten kommer i mange udgaver og kan fås med fast eller blød sål, samt flere forskellige tykkelser ift. hvilken årstid og aktivitet, tale med din forhandler om dit behov før køb. Vi fraråder bruget af vadestøvler til waders.
Tørdragtens sok Sokken af Gore-tex er nem at komme i og få i støvlen. Den har god åndbarhed men er svær og reparere. Neoprensokken er nem at komme i og få i støvlen samt isolerer godt. Den har ikke så god åndbarhed og samler meget skidt og går muligvis derfor hurtigere i stykker og er svær at reparere. Latexsokken er nem og reparere, den er svær at få foden i samt få i støvlen eller en anden sok udover, den tilbyder ingen åndbarhed eller isolering og går nemmere i stykker.
Tørdragten er anbefales værdig for strand og havjæger, den tilbyder tørhed og åndbarhed, samt bevægelses frihed og inder-beklædningen kan justeres efter behov. Man kan komme med vandet når man skal tisse uden at skulle have alt sit tøj af. Den kræver dog vedligeholdelse og skal ALTID bruges med en form for redningsvest, de er dyre og prisen ligger et sted mellem 3000 til 15.000 kr. og snavs mm. i materialet nedsætter åndbarheden og den vandtætte funktion. Det anbefales at bruge tørdragt når vand temperaturen når under 15 grader celsius.
(Note: Anders fortæller hans første tørdragt blev aldrig vedligeholdt og holdte 3 år før den blev utæt, den blev brugt hårdt og også til fiskeri. Den kostede ham 3000 kr. og 1000kr om året på at holde sig tør var en lille pris ift. alt andet han som jæger/fisker brugte penge på.)
Overlevelsesdragten: Den er meget tyk og kraftig den vil holde dig varm og tør i alle situationer og kræver ikke redningsvest som udgangspunkt. Den er det mest sikre at have på i vandet i en nødsituation og forlænger din overlevelses tid markant, hvis du ligger i vandet. Den har dog ringe komfort og bevægelses frihed, og muligheden for en god jagt er væsentligt forringet, samt skuldring af din bøsse. Dog vil vi ikke sige folk ikke skal bruge den, har du en overlevelsesdragt og syntes det virker for dig til jagt så brug den.
”HUSK OVERLEVELSESDRAGT ER IKKE DET SAMME SOM EN FLYDEDRAGT” Det er kort sagt en blanding af tørdragt og flydedragt.
Det største kuldetab sker ved bar hud i vand. Der blev også snak om brug neopren hue og handsker for at undgå mest mulig kuldetab.
Inder beklædning: Det vigtigste punkt for inder beklædning er at undgå brugen af bomuld. Det holder på fugt, sved og vand. Svedtransporterende undertøj og uld er gode løsninger og klæde sig efter 3 lags princippet med bamsedragter eller polyester osv. som passer til den årstid, temperatur og aktivitet du skal ud i og gerne i forbindelse med en tørdragt.
”HUSK det anbefales at undgå brugen af bomuld i din tørdragt, da fugt, sved osv. nedsætter åndbarheden og på sigt kan ødelægge limningerne af den tape der er i tørdragten for at holde vandet ude i syningerne.” (Note Anders fortæller ja selv alm. underbukser har han aldrig på når han er ude delvist af den årsag, det også nemmere at komme til at tisse når man er foruden” HUSK altid en tissedunk/spand, tis aldrig ud over kanten!!
Waders eller ikke Waders: Waders kan være et alternativ til støvler til en tørdragt. Grunden til dette kan være ønskeligt, er at man jager i et meget sumpet område samt det skåner din dragt for skidt og snavs o.lign. Man skal dog være opmærksom på at det tager en del af åndbarheden og den frie bevægelse i benene. Hvis man ryger i vandet vil du stadig være tør, men vandet vil langsomt komme ind i dine waders og gøre dig tungere. Dette gør det sværere at redde sig selv op i en båd eller pram igen. Torben Raunstrup argumenterede for at ved jagt i en Bogø kajak og man allerede var faldet i prammen var det ikke muligt at kravle op i prammen igen på dybt vand, med eller uden waders. Anders bruger en synkefri kajak hvilket gør selvredning til et større tema end i en pram hvor selvredning ikke er mulig. Derfor kend din pram og have den fornødne viden om selvredning er mulig i fuldt udstyr. Vælges waders som løsning anbefales det at man bruger et vadebælte for at minimere vandindtag i sine waders. Det er ukendt hvilken effekt Waders vil have på din tørdragts levetid over tid.
Nødudstyr: Livline kan være en vigtig del af dit udstyr, den sørge for du ikke bliver adskilte fra dit fartøj og kan bruges til at lave en trædeløkke ud af hvis du har svært ved at komme op i dit fartøj igen, den kan også bruges til at vende nogen fartøjer om som har lagt sig på hovedet. Det er særlig nødvendig til meget lette fartøjer da de hurtigt kan drive fra dig hvis uheldet er ude. Der bør altid medbringes en kniv i forbindelse med brug af livline. Livliner kan færdig købes eller laves selv ud af flyde-reb. Der blev også argumenteret mod brugen af livline i få situationer, så som hurtig synkende fartøjer.
(Note Anders har selv lavet sin livline ud af 10 meter flyde-reb der er flette på en sådan måde det kun er 3 meter langt, men vil folde sig ud som der bliver trukket i det. Det giver mulighed for at komme væk fra sit fartøj hvis der skulle være behov for det eller det synker, samt der er reb og arbejde med til div. rednings manøvrere.
HUSK! Livlinen skal være fastspændt på personen fortil så man ikke kan blive udsat for at blive trukket i ryggen og man skal altid have en kniv på sig.
Nødblus/raketter og signalblus En vandtæt taske eller boks med 2 nødblus. 2 nødraketter og 1 signalblus kan anskaffes for under 500 kr. Den kan monteres på dit fartøj med en snor så det er nemmer og få fat på og ikke bliver væk.
Vandtæt pose til mobilen er et must og fås med en snor så du kan tøjre den til dig, de skal kunne bruges uden du skal tage telefonen ud af selve posen. Der er mobil dækning de fleste steder i dag og vil virke. (Note fra Bertil 112 app’en sender gps punkt til 112 hvis din gps er tændt i din telefon når du trykker på app’en)
(Note, Anders har altid det gule sygesikring, jagttegn og fisketegn der i)
Elektronisk nødsender: Der blev drøftet forskellige nødsender, konklusionen var at der er mange regler og man kunne undres over der ikke fandtes et mere simpelt system. Hvortil at nødsendere skulle registreres til et individuelt fartøj, så hvis man havde flere pramme skulle der investeres mange penge i nødsendere. Christian Raunstrup og Søren Flytkjær ønsker regler der gør det muligt at binde nødsenderen til dig og ikke båden, hvilket ikke ville besværliggøre brugen af nødsendere.
HUSK VHF: en vandtæt VHF sat på kanal 16 kan rede dit liv, og selv om du ikke har et VHF certifikat så det ikke ulovligt og besidde en VHF samt bruge den til nødopkald. Skal du bruge den til alm. kommunikation kræver det VHF certifikat.
Nødsituationer: Vi havde en snak omkring hypotermi og viste hjemmesiden http://livredning.dk/ (Drukning eller hypotermi) som vi gik lidt igennem. Der efter blev der talt om drukning og hvornår de opstod, samt endnu et opråb om at huske og bruge redningsvesten altid. Der blev talt om hvordan koldt vand føles og does and don’t, samt overlevelses tid i de forskellige dragter.
Den løse snak:
Der blev talt om ønsket omkring oplysninger når der var ulykker, at det var muligt og få fakta på bordet ift. f.eks. udstyr der var på den forulykket person og personens fartøj så vi kunne lære noget.
Der var også lidt snak om rådet om at være 2 eller mere når man gik til søs, dette råd var langt de fleste imod. 50% af strandjagten forgår ofte alene og det ville nok være svært at overtale alle om at være 2. (Anders holdning: at fortælle folk de skal være 2 for bedre at kunne klare en nødsituation finder jeg tvivlsomt, hvis den ene ryger i vandet vil den anden jo nok i første omgang prøve at hjælpe personen ud af vandet frem for at kalde på hjælp også kunne kædereaktionen forsætte og nu har vi så 2 mand i vandet. De skal lære og redde sig selv og have rette udstyr, det kan være fatalt og lægge sin lid til en ven, vi ved slet ikke hvordan de vil reagere i en nødsituation. Selvfølgelig med fast makker kunne man træne noget når man nu også træner selv-redning.) Den samme snak handlet også lidt om valg af fartøjer, pramme, motorbåde, kajakker. Var det ene farligere en det andet kan være svær at konkludere på. Men de er alle gode til jagt og det må være jægeren der skal være sikkerhedsmæssigt i trit med det fartøj han har valgt så han ikke kommer i nød og galt af sted, og det kan man jo ikke lige frem klandre det valgte fartøj for hvis han gør, det er jægerens eget ansvar.
Roskilde Strandjagtforenings bestyrelse 3/2-2018
