Når livet hænger på det yderste mandat.


Det blæser, meget.

YR (som jo næsten er dem der har opfundet vejret) lover "liten kuling" fra N/NV.

Pessimisterne fra DMI lover op til 18-20 m/s i stødene.

Trangen til at komme på vandet er stor efter et par weekender med "social" jagt, situationen vendes med Christian som kigger ud på naboens træer og mener det lige netop er vejr til at lave lektier, så kan jeg tage det aftentræk selv.

11/2 time senere står jeg på broen og kigger nordpå, det blæser, samtlige bølgetoppe brækker i hvidt skum men de har også haft over 10 km at gro på og med den vindretning hamrer de mod bolværket i havnen.

Bådene rigges til, det føles noget mere besværligt end jeg husker tilrigning i blæsevejr, men man er jo heller ikke ung længere så det er vel årsagen.

Motoren kører og kursen sættes nordpå mod indsejlingen til Kattinge og Hesteholmene hvor der er 100 % læ og hvor ænderne i fantasien vil stå i kø for at komme på aftentrækket.

Molen slippes og de kedelige bølger der bliver hamret tilbage og møder dem nordfra forceres, det blæser.

500m fra havnen går det egentlig op for mig at dette nok IKKE er det mest fornuftige jeg har rodet mig ud i, bølgerne er mandshøje og ruller ind over fordækket på min Nordan 16 og det har jeg ikke prøvet før.

Det mest fornuftige havde været at stoppe her, vende båden og sige til sig selv "så vigtigt er det altså ikke at skyde et par ænder"

Fornuften vandt desværre ikke og jeg zig/zagger over i "læ" langs østsiden af inderfjorden.

Det hjælper lidt på situationen, Bogøen sejler nu mere end den flyver bag motorbåden, men vandet har fundet frem til mine lår via halsåbningen på regnjakken og ja det føles sgu lidt småkoldt.

Jeg når op til Veddelev havn og kigger på de bølger der skal forceres for at komme ind i Kattinge og bliver hurtigt enig med mig selv om at det vist er på tide fornuften får udlignet til 1-1.

Derved bliver min destination den lille ø Elleore som ligger ca 3,5 km fra Roskilde og hvor bølgerne har haft rigeligt med tid til at blive vilde siden de startede nordpå.

Jeg forsøger at få mit 6,5 kg anker til at gribe fat lige vest fra øen hvor der er en stor grund ud, det lykkedes så ikke da vind og strøm er for stærk, bølgerne er egentlig ikke så store.

Løsningen bliver at smide ankeret op i mellem buskene på SV spidsen af øen og så må jeg leve med at den ligger lidt tæt på hvor jeg skal ligge på aftentræk.

Solen går ned og de første ænder begynder at komme men at ramme noget som helst i blæsevejr er nu engang ikke så nemt som når det er roligt vejr.

1 par knarænder kommer på skudhold, andrikken peges ud og træffes men lander desværre 15-20m vest fra øen, pokkers, jeg har ikke den store lyst til at begive mig derud men det vil være en flot fugl at få med hjem.

Kigger lidt på bølge størrelsen og drager den konklusion at "det har jeg prøvet værre "det var en stor fejl!!

I det øjeblik jeg forlader læ bliver jeg nærmest skudt afsted, strøm og vind tager mig og jeg virker som et sejl i den lille pram, kursen går mod Roskilde 3 km væk.

ALLE kræfter lægges i for at få prammen til at dreje til venstre og ind i læ bag øen men det virker ikke, jeg skal padle på højre side for at dreje men vinden blæser mig hurtigere ind over padlen end jeg når at padle på tværs af vinden.

Det her er skidt, tænker jeg, RIGTIG skidt, jeg kan ikke styre og har IKKE en skid kontrol over situationen, Roskilde venter nede sydpå men i de bølger når jeg aldrig derned, så meget ved jeg.

Tankerne inden i hovedet står i kø og de er ikke specielt positive, de handler om at overleve men pt har jeg ingen facit liste andet end at padle som en sindsyg i venstre side og så acceptere at der kommer vand ind over cockpitkanten da bølgerne er større end jeg burde befinde mig i.

Pludselig griber en østgående strøm mig og giver mig lidt "undersøisk" medvind ind bag øen igen, det går op for mig at dette IKKE var dagen hvor jeg skulle slutte livet, jeg når ind til land fuldstændig færdig, ikke bare fysisk men også mentalt.

For at få lidt ro på mig selv griber jeg thermokanden og vandrer øen rundt, dybt rystet over det faktum at denne gang blev jeg reddet af held og ikke fordi jeg var erfaren/rutineret.

Ænderne svirrer lystigt men jeg er ikke på jagt længere, jeg vil hjem, NU, og jeg ved at turen mod Roskilde ikke bliver en dans på roser da vinden ikke har aftaget så meget som 1 m/s så der skal zig/zagges hele vejen hjem igen.

Inden jeg får startet motoren op igen kan jeg se der er voldsom aktivitet på havnen i Veddelev, flere og flere blå blink ankommer og oppe på bakken holder der også blå blink som betyder at det er på fjorden der er problemer.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg er årsagen til deres udrykning men jeg magter ikke at sejle ind til konfrontation om hvilken "jubel idiot jeg er" for det ved jeg godt.

Turen ind til Roskilde går efter planen, det værste var at komme hjem til familien uden at være påvirket af situationen og lade som ingenting, den prøve dumpede jeg.

D.20/11 tog jeg et par timer tidligere fri fra arbejde med det ene formål at få mine knæ sat i Bogøen igen, hvordan ville det føles? Ville jeg være "bange" og stiv i kroppen, eller ville det være okay?

Det var til alt held okay og jeg har forhåbentlig mange oplevelser tilbage i mit strandjæger liv, men det bliver ALDRIG i den slags vejr, det er der simpelthen ingen oplevelse der er værd.

Overvurderede jeg egne evner og erfaring?

Det vil mange nok mene, selv mener jeg at fejlen var at undervurdere strøm og vind og kun have fokus på bølgernes størrelse.

#jagtogsikkerhed #Roskildefjord #strandoghavjagtsikkerhed #Strandjagt #Jagthistorie #Strandjæger #Roskildestrandjagtsforening

You Might Also Like: