Høje hvinænder en mild november


Fredag den tredje november hen mod aftenen, begyndte de første spændte strandjægere at ankomme til Roskilde strandjagtsforening. En gruppe fra foreningen havde stukket hovederne sammen og arrangeret en weekenden med jagt på hvinænder i Roskilde fjord. Yderligere havde de inviteret gode venner fra det mørkeste Jylland.

Humøret var højt og gensynets glæde var stor over de sjældent sete venner. Dette afspejlede sig i de gode historier og høje grin der rungede i foreningens vægge.

Pladser til den kommende dags morgentræk blev fordelt og der blev lagt strategier samt taktiker. Herefter var der kun tilbage at vente på at se om hvinænderne også var enige i forarbejdet.

Klokken ca.3 lørdag morgen, begyndte de første strandjægere at stå op, skønt det kun havde lykkes dem at få godt en times søvn. Nogle enkelte havde endda sovet udenfor på terrassen for at blive af-klimatiseret inden dagens jagt. Da klokken blev omkring 5:30 havde 15 mand nu fordelt sig ud i Roskilde fjord. Her havde de placeret sig efter bedste evne med deres pramme og lokker.

Nu var der kun at vente på det blev åbningstid og de første fugle ville melde sig.

De første fugle meldte deres ankomst højt på himmelen, i det milde vejr, med en svag vind fra syd. Det meste af dagen var præget af høje ænder der gik over lokkerne. Nogle ville dog gerne ned og hilse på og efter mødet med de velskydende strandjægere, endte en god blanding af fjordens smukke arter med et tungt plask i vandet.

Selv to smukke fløjlsænder endte på paraden og vil efterfølgende blive en del af bidraget til den igangværende fløjlsande undersøgelse.

Omkring klokken 12 lørdag eftermiddag, stoppede de 15 mand og søgte tilbage mod Roskilde havn og Strandjagtsforeningen.

Alle var meget spændte på hvad der ville ligge på paraden og havde kunne følge med i hvor, hvornår samt hvor mange gange der blev skudt.

Nogle mente også at hvinænderne ikke rigtig helt havde meldt sin ankomst endnu.

Lørdag eftermiddag, var der al mulig grund til at være stolt. Her lå der 77 stykker vildt på paraden, fordelt ud på 7 forskellige arter.

Mange mennesker der kom forbi klubhuset var nysgerrige på de mange fugle og de stolte jægere forklarede samt fortalte i bedste stil. En enkelt dame fik endda lidt kød med hjem af en af de flinke strandjægere. Derefter stod den på hygge og røver historier i klubhuset samt en lækker vildtgryde. Over maden blev planen for søndagen lagt, her ville nogle ud de samme steder og andre ville prøve nye jagtmarker af.

Søndag morgen drog næsten alle mand ud igen og denne gang havde det været noget nemmere at få lidt søvn. Dagen var dog noget mere mangelfuld på vildt og der blev yderlige hentet 22 stykker vildt hjem.

Dette blev til 99 stykker ialt på denne fantastiske weekend. Noget kunne også tyde på at det var de gæve strandjægere fra det mørke Jylland, der havde stået for en hel del af det der lå på paraden denne gang.

Dagen blev afsluttet tidligt og efterfølgende stod den på grillede pølser i klubben, inden der blev ryddet op og takket pænt af. Alt i alt var det en forrygende weekend, og dejligt at se medlemmer af foreningen aktivt bruge huset, samt dejligt og møde strandjægere fra andre steder i landet.

Tak for denne gang og på gensyn. Knæk og bræk.

#Jagthistorie #Hvinand #Strandjæger #strandjagt #Roskildestrandjagtsforening #Hvinænder #Roskildefjord

You Might Also Like: