top of page

Helvetica Light is an easy-to-read font, with tall and narrow letters, that works well on almost every site.

Generalforsamling 20/8-2020 – Roskilde Strandjagtforening

Generalforsamling 20/8-2020 – Roskilde Strandjagtforening


1. Valg af dirigent

Johnny Larsen er valgt som dirigent. Generalforsamlingen er varslet i tide.


2. Beretning v/ formand

6 april 2019 – Der var arbejdsdag i foreningen. Stort fremmøde og god arbejdslyst.


11 maj 2019 – Standerhejsning og hornfisketur. Tak til vores sponsor ved Jagt og Lystfisker huset v/ Leon for de flotte præmier. Jonas Fakhry vandt for flest hornfisk, Rene for den største havørred. Michael Donstrup for den længste hornfisk.


Dyrskuet 2019. Vi var igen i år deltagere ved Roskilde Dyrskue hvor vi repræsenterede strandjagten.


12/6 – 75-års jubilæum. Vi havde en dejlig dag og fik nogle flotte gaver. Tak til kommunen for gaven og at Joy Mogensen, den daværende borgmester deltog.


Vi fik i 2019 fik lavet nyt tag og tak til jægerforbundet for de 75.000 kr vi fik i donation til nyt tag. Tak til de mange frivillige som valgte at deltage og bygge nyt tag.


Vi fik i 2019 også 20.000 kr. af friluftsrådet til fugle og bannere til vi kan bruge når vi er ude og formidle strandjagten


23/6 2019 holdt vi sankt hans aften hvor der blev grillet og hygget.


31/7 – Torben Raunstrup og Anders Larsen holdte foredrag i klubhuset for et tætpakket klubhus.


Den 10/8 2019 var der Monte carlo – 3 pladsen gik til Thomas Williang, 2 plads Torben Raunstrup og første pladsen til Dan Kestler. Stort tillykke til vinderne.


I september 2019 havde vi også Stenløse-Veksø Jagtforening med på strandjagt. For vores invitation blev vi inviteret på deres skydebane og blev foræret en 40-dues serie. Deres forening havde 75 års jubilæum. Christian Raunstrup skød flest med 36, Torben Raunstrup anden flest med 31 og Daniel Rubæk Hansen tredje flest med 29 duer.


Den 21/9 holdt vi en nyjæger-jagt hvor vi havde 6 nye jægere med som gerne ville lære mere om strandjagt. Der blev skudt flere forskellige arter, og de fleste udtrykte stor begejstring for strandjagten.


7/2 Åben klubaften. Vi holdt troligt vores åbne klubaften efter sæsonstarten. Det var en hyggelig aften med flot fremmøde.


7/3 – fugleskydningens generalforsamling. Johnny Larsen blev valgt som formand. Ros til Michael og Johnnys samarbejde for at holde klubben kørerne i hverdagen.



8/8 2020 – holdt vi monte carlo skydning hos Anders Larsen – igen. 3 pladsen gik til Gordon P. Henriksen, anden pladsen gik til Christian Raunstrup. 1 pladsen gik til Rune Dooleweerdt.




Fremtiden – Vi skal have ordnet facaden på huset. Vi har fået adgang til arealet mellem vores broer. Det er planen at vi skal have vores pramme ned og ligge ved vandet i et stativ.


Brug af klubhus i dagligdagen. Vi har haft en snak om i bestyrelsen om hvordan det skal være fremadrettet. Vi har aftalt at sætte prisen op med 5 kroner til 15 kroner for øl.


Michael Donstrup er valgt til nationalparksrådet.

Beretningen er godkendt


Ekstra tillæg. Torben Raunstrup blev udnævnt til æres medlem for at store arbejde i foreningen.

Michael Donstrup havde 40 års jubilæum. Begge fik overrakt diplomer og nål. Stort tillykke til dem begge.



3. Regnskabsgennemgang v/kasserer

Årets regnskab for 2019 er gennemgået af Christian Raunstrup og er godkendt af generalforsamlingen.

4. Indkomne forslag

a. Brian’s forslag om fællesjagt

Brian, Anders BN og Jakob Nørager vil gerne stå for at arrangere en fællesjagt med Roskilde Fjords medlemmer. Forslaget er godkendt.

5. Valg af tillidsmænd

a. Formand – Michael Donstrup

Michael Donstrup er genvalgt for 2 år

b. Bestyrelsesmedlem Anders BN

Anders Bruun Nørring er genvalgt til bestyrelsen på en 2 årig periode

c. Anders Larsen

Anders Larsen ønsker ikke genvalg. Torben Raunstrup stiller op til bestyrelsen. Torben er valgt.

6. Valg af revisor + suppleant

Valg af bestyrelsessuppleant – Brian Nørgaard er valgt som bestyrelses-suppleant.

Valg af regnskabskontrollant – Celine Donstrup stiller op og valgt for en et årig periode pga. Arne Lykners dødsfald.

7. Evt

Snak om jagtbåd og erstatning af Holger II. Vi snakkede om at erstatte Holger II med en selvlænsende jolle og en båd som ikke vipper så meget. Håbet er at flere medlemmer vil følge sig trygge. Bestyrelsen ønsker input. Det samme gør sig gældende om foreningen skal investere i en havjagtsbåd som kan stå på trailer.


Snak om Instagram konto – Anders Larsen ønsker flere aktive brugere på foreningens instagram for at skabe mere liv og bevægelse på kontoen.


Snak om frysere til dataindsamling – Brian Nørgaard ønsker at høre mere om mulighed for fryser til vingeindsamling. Vi har ikke fået en del af de frysere der skal stå rundt i landet grundet pladsmangel. Vi kan bruge den frysekapacitet vi har allerede til vores egne medlemmer.

Referent: Christian Trolle Raunstrup

Fremmødte 21 inklusiv bestyrelsen

You Might Also Like:
bottom of page